Supreme vegansk BLT
Denne plantebaserede variant af den klassiske BLT er den perfekte frokostret! Den består af lækker sprød tofu-bacon, saftige tomater
og cremet plantebaseret mayonnaise – bare lækkert!
Ingredienser
4 sandwichbrød, f.eks. baguette eller ciabatta
2 tomater, skåret i skiver
100 g gulerødder, skåret i julienne
50 g hjertesalat
Spirer, til servering
Plantebaseret mayonnaise fra f.eks. Bähncke, til servering
Til tofu-baconen½ pakke (325 g) tofu, drænet
2 spsk sojasovs
1 tsk ahornsirup
1 tsk røget paprikapulver
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk cayennepeber
2 spsk solsikkeolie
Fremgangsmåde
Portioner: 4
Skær tofuen i 8 lige store skiver og dup dem tørre. Bland ingredienserne til tofu-marinaden i en skål.
Forvarm ovnen til 200 grader. Smør tofuskiverne på begge sider med marinaden og bag dem i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i kanterne. Smør tofuen med marinaden igen, når den kommer ud af ovnen.
Skær brødene i to halve.
Saml brødene: Smør begge sider af brødene med plantemayonnaisen. På det nederste brød læg hjertesalat, tomat, tofu og afslut med gulerod og spirer. Sæt toppen på og velbekomme!