Farverig bønneburrito

Denne farverige bønneburrito er i mexicansk stil! Det betyder avocado, majs og bønner. Tilføj mexicanske krydderier for at gøre
denne burrito endnu mere smagfuld.


Ingredienser

  • 4 store wraps

  • 2 avocadoer, skrællede, halverede og udstenede

  • 1 gulerod, skåret i tynde strimler (julienne)

  • 1 rød peberfrugt, i tern

  • 1 rødløg, finthakket

  • 1 fed hvidløg

  • ¼ rødkål, finthakket

  • 1 dåse (400 g) hakkede tomater

  • 1 dåse (200 g) sorte bønner, skyllet og drænet

  • 1 dåse (200 g) kidneybønner, skyllet og drænet

  • 200 g hvid ris

  • 150 g majs

  • 3 spsk plantebaseret mayonnaise f.eks Bähnckes sandwichmayo

  • 3 spsk sojayoghurt fra Alpro

  • 2 tsk mexicansk krydderi

  • Solsikkeolie

  • Eddike

  • Salt og peber

  • Valgfrit: 150 g plantebaseret ost fra f.eks. Lidl


Fremgangsmåde

Portioner: 4

  1. Lav syltet rødkål: kom den finthakkede rødkål i en skål og tilsæt 100 ml vand og 100 ml eddike.

  2. Varm solsikkeolie op i en stegepande ved middel varme og sauter løgene i 1-2 minutter, indtil de begynder at blive bløde.

  3. Tilsæt bønnerne og steg dem ved middel varme i 3-4 minutter.

  4. Tilsæt tomaterne og de mexicanske krydderier og lad det simre ved lav varme i 3-4 minutter.

  5. Tilsæt majs, smag til med salt og peber.

  6. Tilbered risen ifølge anvisningerne på pakken.

  7. Kom avocadoerne i en skål og mos dem groft med en gaffel. Smag til med salt og peber.

  8. Lav en hvidløgssauce ved at blande sojayoghurten med den plantebaserede mayo og press hvidløgene ned i blandingen.

  9. Fordel avocadopuréen/guacamolen, bønnefyldet, risen, peberfrugten, guleroden og den syltede rødkål på wrapsene og rul dem sammen til burritos. Server med hvidløgssauce. Velbekomme!